Nyhedsudsendelser og målsætninger

Indslagsanalyse

Forløbsanalyse af nyhedsudsendelser

eksempler på underholdningsgenren der ses i nyhedsgenren

1. eksempel: skal altid have en smalltalk fra nyhedsværten til reportager eller vejrmanden.

2. eksempel: Vejrmandens jokes

3. eksempel: Jingler over det hele i tv 2s nyhedsudsendelser

4. eksempel: viser i starten af nyhedudsendelser, altid en et klip over resten af nyhederne

Fakta og fiktion i dagens medier

Diskussion om problemet om hvorvidt tv skal tiltrække ser og det måske begrænser deres troværdighed:

Efterhånden bliver der mere og mere brugt fiktions virkemidler i dagens medier, se fx. indlæget "indslags analyse". Dette er et problem da, nyhedernes funktion, burde være at formidle nyhederne, ikke at underholde folket. I hvert fald Dr 1. som er statsfinansieret burde holde sig til den kedelige sandhed. Men på den anden side, vil folk åbenbart gerne se fiktive nyheder, for den eneste grund at fx. dr1 og tv2 viser knap så faktuelle nyheder, er jo at det tiltrækker seer.
Spørgsmålet er så også om det faktisk er så fiktivt, det nyheder sender, for fx. dr 1 forholder sig i hvert fald mere troværdigt end tv 2 og bruger højest klipning til at manipulere befolkningen, væk fra "sandheden". TV 2 bruger dog flere virkemidler, til at vinkle historien ud fra den gode historie, i stedet for sandheden.

Moderne træk i de analyserede nyhedsudsendelser

De postmoderne træk og hyperreel: Bliver brugt i udsendelse om Iran fra dr1, til at fordreje virksomheden. Dette kan ses ved brugen af klipning, hvor der bruges klipning der viser kaos, ved oprørene og klipning der viser rolighed ved billeder af regeringen.

Den store fortælling: Bliver brugt igen i udsendelsen om Iran fra tv2, da udsendelsen forholder sig til opgøret om styreform i Iran. Det er ikke så individualistisk og nært, men giver mere et overblik. Den politisk afstand til oprørene

Den lille fortælle og det autentiske: Bliver brugt ved udsendelsen om multimedieskatten fra tv 2, hvor man møder en lærer, som har fået store problemer pga. multimedieskat. Giver virkelig et billed af, hvor hårdt han kunne have haft det, hvis ikke hans skoleleder havde reddet ham.

Redegørelse for ændringerne

Visuelt er artiklen blevet meget kortere. Dette skyldes, at når man skriver en nyhedsartikel, ligger fokus i kun at få de vigtigste oplysninger frem. Når først læseren har fået svar på hvem?, hvad?, hvor? og hvornår? Behøver læseren i princippet ikke at læse mere, da de vigtigste spørgsmål er besvaret. Dette betyder at i modsætning til den oprindelige artikel, er alle unødige detaljer skåret væk. Dispositionsprincippet er i en nyhedsartikel deduktivt, man får først konklusionen at vide og dernæst forudsætningerne, i modsætning til den fortællende journalistik, hvor artiklen er bygget op mere kronologisk, altså med forudsætningerne først og dernæst en konklusion.
Endvidere er journalistens egne tanker ikke til stede og der bliver ikke forsøgt at skabe følelser hos læseren, som i den fortællende journalistik.